Grundet opførsel af nye vindmølleparker i østersøregionen, skulle der laves nye kabelruter til land øst for Warnemünde.
Vores andel af den over 30 km lange kabelrute var et ca. 6000 meter langt stykke, som gik igennem en tidligere dumpeplads af diverse materialer fra Rostock Havn, heriblandt gammel ammunition fra anden verdenskrig.
Før opstart blev der lavet en survey/opmåling for at lokalisere metalemner af forskellig art.
Selve opgravningen foregik med hydraulisk gravemaskine, hvor alle de kendte punkter var lagt ind i skibets gravesystem. Når vi gravede et punkt med materialer og metaller op, blev det losset igennem et sold ombord på fartøjet og gennemsøgt af ammunitionseksperter for kontrol af granater og ammunition og for videre deponi.