Høj udvider flåde med 2 skibe

Internationale opgaver kalder på mere kapacitet hos Høj Nordic Marine Contractor i Horsens. Derfor har selskabet underskrevet købskontrakter på endnu to entreprenørskibe til maritime bygge- og anlægsarbejder på det Nordeuropæiske marked.

Med flådens udvidelse imødekommer Høj Nordic Marine Contractor en stigende aktivitet indenfor uddybning og oprensning af havneinfrastruktur, molebygning, stensætninger, forberedende arbejder for kabellægning, boulder clearence og etablering af nye stenrev etc.

De to skibe supplerer den nuværende flåde med ekstra kapacitet og overdragelsen fandt sted den 1. juni 2022. Skibene døbes MS Aase Høj og MS Alberte Høj, navngivet efter virksomhedens ejer Søren Højs bedstemor og barnebarn.

Administrerende direktør, Michael Normann, der satte sig i direktørstolen 1/4 2022, fortæller:

”Der har i rederiet længe været ønske om mere kapacitet. De to skibe er kendte i markedet og passer godt til vores øvrige flåde. Og så er timingen perfekt, da investeringen understøtter rederiets generelle positive udvikling på det Nordeuropæiske marked. Her er det især Norge, Sverige, Tyskland, England og Baltikum der er i vores fokus. Med den ekstra flådekapacitet kan vi styrke vores internationale position indenfor havne- og vandbygning samt offshore vind”

For yderligere information:
Kontakt Michael Normann, CEO, e-mail: mno@eh-dk.com eller tlf.: +45 2373 4241

FAKTA om de nye skibe:

MS Aase Høj, tidligere Aase Madsen, bygget 1977 og løbende ombygget og opdateret
Last: 200m3, max load 225 ton, Gravedybde 30-60 meter.

MS Alberte Høj, tidligere Peter Madsen, bygget 1968 og løbende ombygget og opdateret
Last: 100m3, max load 170 ton, Gravedybde 30-60 meter.

Se skibene her:

M/S Aase Høj – Wire

Entreprenør- og Oprensningsfartøj
Størrelse: Længde 34,9m - Bredde 8,5m
Klimaaftryk: 110 g. CO2 pr. km
Last: 11 x 5,5 x 3,43m - 200m³ - 225 t
Læs om skibet

Flere nyheder