I en ny rapport understreger CIP Fonden den afgørende rolle, danske havne spiller for at sikre Danmarks grønne omstilling.
I takt med at Danmark planlægger at udbygge sin kapacitet inden for havvind fra de nuværende 3 GW til op mod 52 GW inden 2050, står havnene overfor et hidtil uset pres. Det kræver betydelige opgraderinger af både kajers bæreevne og sejlrendernes dybde, hvis vi skal undgå flaskehalse, der kan forsinke opnåelsen af vores klimamål.
Charlotte B. Jepsen, ledende partner i CIP Fonden, påpeger i en klumme i Børsen, at manglende politisk handling og investeringer kan true Danmarks grønne omstillling. Hun advarer om, at uden fremtidssikrede havne kan de ambitiøse planer for havvind risikere at strande på kajkanten.
Hos Høj Nordic Marine Contractor har vi stor erfaring med at samarbejde med danske havne om opgraderinger af de sejlrender og uddybninger, der er nødvendige for at understøtte fremtidens vækst inden for off shore vindenergi. Vores CEO, Michael Normann, kommenterer på den vigtige diskussion:
” Vi kan kun bekræfte behovet for en klar politisk retning vedrørende investeringer i vandveje og havneinfrastruktur. Det har afgørende betydning for havnene at igangsætte planer i tide, så havnemiljøet har den nødvendige kapacitet til transport af de vindmøller, der spiller en afgørende rolle for opfyldelse af Danmarks klimamål. Men grundet det manglende politiske fokus, er havnene i dag endt som gidsler og risikerer at ende op som syndebukke, fordi utilstrækkelig havnekapacitet vil spænde ben for Danmarks grønne omstilling. Vi er klar til at hjælpe havnene med de løsninger, der sikrer at de understøtter de ambitiøse mål indenfor off shore vind”
Rapporten fra CIP Fonden understreger også, at usikkerhed om fremtidige udbygningsplaner og begrænsede havnearealer gør det svært at træffe nødvendige investeringsbeslutninger. Hos Høj Nordic Marine Contractor er vi dedikeret til at levere de projekter, der kan sikre, at danske havne forbliver konkurrencedygtige og klar til at støtte op om den grønne omstilling.
Læs mere om vores maritime løsninger til havne her.