Stenudlægning ved norsk hurtigbåd kaj

Sikring af havbunden under ny hurtigbåd kaj i Slemmestad, Norge.

Gennem halvanden måned udlagde Høj Nordic Marine Contractor sten og etablerede bundsikring i et område med et usædvanligt udfordrende underlag.

Udlægning af stenmaterialet blev udført af vores fartøj Elisabeth Høj og skibets mandskab, der tog kampen op med det udfordrende underlag. Særligt udfordrende var bundens 12 meter dybe beton slam, der stammede fra tidligere betonproduktion. Det bløde materiale medførte, at udlagte sten sank langsomt og krævede gentagne efterfyldninger, for at nå et stabilt og endeligt niveau. De uforudsigelige forhold omkring materialernes nedsænkning gjorde projektet særdeles spændende, komplekst og teknisk interessant.

Dybderne vi arbejdede på, betød også at skibet ikke kunne bruge sine støtteben, men måtte operere liggende i fortøjninger fra land. Denne metode krævede en velkoordineret indsats med landentreprenøren, der leverede og lastede materialet på skibet.

Flådeoversigt

Sammenlign specifikationerne på vores skibe. Kontakt os på tlf. +45 75 62 84 11 eller mail: info@hojmarine.com.

Projektinformation

Projektnavn
Slemmestad Havn
Opgavetype Havne- og vandbygning
Udførelsestidspunkt
2024

Benyttede fartøjer