Stenarbejde i dansk havn

I forbindelse med vedligehold og sikring af infrastrukturen i en vestjysk havn i Danmark har Høj Nordic Marine Contractor stået for udlægning af sten til reparation af eksisterende moler samt opfyldning af et større hul i bunden i havnebassinet. Projektet blev udført med fartøjerne Aase Høj og Vilma Høj, som tilsammen håndterede transport og præcis udlægning af op mod 10.000 tons stenmateriale.

Teknisk udfordrende arbejde foran sluseområde

Arbejdet blev udført tæt på en sluse, der forbinder havnebassinet med en inderfjord, og som kun er åben i bestemte perioder. Da strømforholdene gjorde det umuligt at arbejde foran slusen, mens den står åben, stillede projektet særligt høje krav til planlægning og timing.

Koordineret indsats mellem fartøjer

Projektet blev opdelt i to faser: fartøjet Aase Høj arbejdede frem til slusen lukkede, hvorefter Vilma Høj fortsatte og færdiggjorde arbejdet, mens forholdene tillod det. Denne nøje koordinering sikrede en effektiv udnyttelse af de tilgængelige arbejdsperioder og bidrog til at overholde alle deadlines i projektet

Sikring og stabilisering

Stenudlægningen havde flere formål – dels som scour protection for at beskytte mod erosion fra strøm og bølger, dels som reparation og stabilisering af eksisterende konstruktion. Det samlede resultat er en robust og fremtidssikret havnestruktur, klar til at understøtte havnens maritime aktiviteter i mange år frem.

Flådeoversigt

Sammenlign specifikationerne på vores skibe. Kontakt os på tlf. +45 75 62 84 11 eller mail: info@hojmarine.com.

Projektinformation

Projektnavn
Stenarbejde i dansk havn
Opgavetype Havne- og vandbygning
Udførelsestidspunkt
2025
Projektbeskrivelse
Stenarbejde

Benyttede fartøjer

M/S Aase Høj – Wire

Entreprenør- og Oprensningsfartøj
Størrelse: Længde 34,9m - Bredde 8,5m
Klimaaftryk: 110 g. CO2 pr. km
Last: 11 x 5,5 x 3,43m - 200m³ - 225 t
Læs om skibet