Høj Nordic Marine Contractor har forestået et teknisk krævende oprensningsprojekt, hvor forurenet sediment blev fjernet med stor præcision for at sikre en sikker og miljømæssigt forsvarlig håndtering.
Projektet blev gennemført med Høj Nordic Marine Contractors specialiserede flåde, bestående af Lea Høj og Højs splitpram EH3, i tæt samarbejde med en ekstern graveflåde.
Arbejdet blev udført i et lavvandsområde, hvilket stiller store krav til præcision og planlægning. For at undgå overgravning, som kan føre til unødige håndteringsomkostninger, opererede vi med meget små tolerancer på de ønskede dybder. I de områder, hvor Lea Høj ikke kunne navigere, assisterede samarbejdspartnerens graveflåde med at føre sedimentet ud til vores enheder.
Det opgravede materiale blev losset i Høj Nordic Marine Contractors splitpram EH3, som ligger langs kajen. Herfra blev det omlastet til lastbiler for videre behandling på landdepot. Under hele processen er det afgørende at forhindre spild i havnebassinet, hvilket stiller store krav til vores metoder og samarbejde.
Projektet demonstrerer Høj Nordic Marine Contractors ekspertise inden for præcisionsoprensning og håndtering af komplekse marine miljøopgaver.
Find de tekniske data på de involverede skibe her M/S Lea Høj og EH3.
(foto er ikke fra omtalte sag)