Oprensning og strandfodring ved Wentdorf Havn og Schönberg Strand i Tyskland

Høj Nordic Marine Contractor har udført en oprensnings- og strandfodringsopgave ved Wentdorf Havn og Schönberg Strand i Slesvig-Holsten for DDW. Opgaven omfattede oprensning af ca. 4.900 m³ sand fra havnens indsejling, som efterfølgende blev transporteret via rørledning til Schönberg Strand og genanvendt til strandfodring.

Specialiseret flåde til kystnære opgaver

Projektet blev udført med fartøjerne fra Høj Nordic Marine Contractor: Camilla Høj, Martha Høj og Veluwe Høj, som hver især bidrog med specialiserede funktionaliteter. Gravemaskineprammene Camilla Høj og Martha Høj er udviklet til præcisionsarbejde i havne og kystnære områder, hvor høj manøvredygtighed og stabile arbejdsplatforme sikrer effektiv oprensning og opretholdelse af den nødvendige sejldybde.

Det oprensede sand blev håndteret af Veluwe Høj, som med sin kapacitet til transport og pumpning af sediment muliggjorde en direkte overførsel af materialet til stranden gennem en rørledning. Ved at genanvende sedimentet lokalt blev havnevedligeholdelse og kystbeskyttelse samlet i én løsning.

Effektiv vedligeholdelse af havn og kyst

Arbejdet blev udført under skiftende vejr- og bølgeforhold, hvilket stillede krav til planlægning, koordinering og et effektivt samspil mellem fartøjerne. Projektet demonstrerer, hvordan vedligeholdelsesoprensning og strandfodring kan kombineres i én integreret løsning, der sikrer en tilgængelig indsejling til Wentdorf Havn og samtidig bidrager til at styrke kysten ved Schönberg Strand.

 

Flådeoversigt

Sammenlign specifikationerne på vores skibe. Kontakt os på tlf. +45 75 62 84 11 eller mail: info@hojmarine.com.

Projektinformation

Projektnavn
Schönberg Strand
Opgavetype Havne- og vandbygning
Kunde
DDW
Udførelsestidspunkt
16/04-29/04 2026

Benyttede fartøjer

M/S Camilla Høj

Entreprenør- og oprensningsfartøj
Størrelse: Længde 39,23m - Bredde 12,1m
Klimaaftryk: 95 g. CO2 pr. km
Last: 12,5m x 7,0m x 4,2m - 350m³ - 446t
Læs om skibet