Vores entreprenørfartøj Lea Høj har gennemført en omfattende oprensning af havnebassinet i Vierow i Tyskland. Gennem projektperioden blev omkring 32.500 m³ sediment fjernet fra bunden af bassinet og losset på kajen. Herefter blev materialet transporteret videre til landdeponi af bygherren.
Ud over oprensningen bistod Lea Høj også med nedtagning af en bro og en duc d’Albe, som er en kraftig pæl nedrammet i havnebassinet, der bruges til fortøjning af skibe, afspærring af vandarealer eller som deviationspæl.
Projektet i Vierow blev gennemført med fokus på effektivitet og sikkerhed og med et tilfredsstillende resultat for kunden. Arbejdet er et eksempel på Lea Højs evne til at løse krævende opgaver i komplekse maritime miljøer, hvor nøje planlægning og stærkt teamwork er afgørende.
M/S Lea Høj er specialiseret i oprensning, anlægsarbejde, dykkerassistance og andre maritime projekter. Skibet er udstyret med avanceret teknologi og kan tilpasses en bred vifte af opgaver – fra sedimenthåndtering til undervandskonstruktion.
(foto er ikke fra omtalte sag)