Vores skibe Camilla Høj, Alberte Høj, Elisabeth Høj og Hunte, har oprenset omkring 40.000 m3 sand fra sejlrenden til en tysk Marina. Sand blev efterfølgende indpumpet på tre forskellige strande (strandfodring), der fik tilført henholdsvis 32.000 m3, 6.000 m3, og 4.000 m3 sand.
Vejret udfordrede projektet, ligesom sandmaterialerne indeholdt store mængder af tang og søgræs. Det krævede særlige forholdsregler og ekstra ressourcer for at sikre en effektiv oprensning og distribution af sandet til de respektive strandområder.
Ikke mindst krævede projektet en sikker koordinering og planlægning i forbindelse med flytningen af rørledninger til de respektive strande, ligesom samarbejdet med kunden, det landbaserede udstyr og mandskab krævede stram planlægning og effektiv kommunikation for at sikre, at alle arbejdede i samme takt.
Projektet viser Høj Nordic Marine Contractors evne til at navigere gennem udfordringer ved store marineopgaver, der kræver fokus på sikkerhed, effektivitet og miljømæssige hensyn. Ved at levere resultater af høj kvalitet har vi med projektet været med til at understøtte Tysklands maritime infrastruktur, herunder kystbeskyttelse og kysternes fortsatte udvikling.