Havneuddybning i Letland

Vi har stået for uddybning af havbunden ved en ny kaj for at sikre optimale sejladsforhold og effektiv havnedrift.

Arbejdet blev udført af vores specialiserede skibe Elisabeth Høj og Vilma Høj, i kombination med en selvsejlende split-pram, leveret af en af vores gode samarbejdspartnere.

Projektet blev gennemført under vanskelige vejrforhold i vintermånederne, hvilket stillede store krav til planlægning, fleksibilitet og præcision. Derudover fandt arbejdet sted i et stærkt trafikeret havneområde med begrænset arbejdsplads, hvilket krævede tæt koordinering og skarpt fokus på sikkerhed og effektivitet.

Arbejdet i et udfordrende farvand som dette kræver en høj grad af ekspertise, præcision og omhyggelig planlægning. Især når der skal navigeres blandt tung skibstrafik i et begrænset arbejdsområde. Men vores erfarne projektleder og stærkt support team og specialiseret udstyr gjorde det muligt at levere en løsning, der både imødekommer kundens behov og sikrede fuld driftssikkerhed i havnen.

Som en del af projektet blev det opgravede materiale transporteret syv sømil til en klapplads udenfor Riga. Selvom der ikke var krav om CO₂-dokumentation, prioriterede Høj Nordic Marine Contractor løsninger og optimerede processer i projektet for at minimere miljøpåvirkningen.

Gennem vores tekniske ekspertise, innovative tilgang og stærke samarbejde på tværs af flåden mener vi med opgaven i Letland igen at have dokumenteret vores evne til at løse komplekse maritime entreprenøropgaver under særligt krævende forhold.

 

Flådeoversigt

Sammenlign specifikationerne på vores skibe. Kontakt os på tlf. +45 75 62 84 11 eller mail: info@hojmarine.com.

Projektinformation

Projektnavn
Havneuddybning, Letland
Opgavetype Havne- og vandbygning
Udførelsestidspunkt
2024-2025

Benyttede fartøjer