Høj Nordic Marine Contractor har udført et erosionssikringsprojekt ved Alssundbroen omkring bropille 5 og 6. Opgaven omfatter levering og udlægning af ca. 1.800 m³ sten for at beskytte de omkringliggende skråninger og bredder mod erosion.
Stenmaterialet blev leveret med lastbil til kaj- og landanlæg syd for Alssundbroen og efterfølgende lastet ombord på skibet Aase Høj. Her varetog fartøjets mandskab den præcise udlægning af stenene med støtte fra Aase Højs eget gravesystem. Arbejdet blev udført i profil og fulgt af løbende kvalitetskontrol, som sikrede både korrekt placering og dokumenteret udførelse.
Aase Høj i arbejde
Aase Høj er særligt velegnet til projekter med stensætning. Skibet har en lastekapacitet på 200 m³, et wire-kransystem med løfteevne på op til ca. 12 ton samt lav dybdegang, høj manøvredygtighed og specialiseret udstyr.
Projektet ved Alssundbroen er gennemført med fokus på præcision og dokumentation. Ved hjælp af Aase Høj og PDS-2000-systemets detaljerede graveplots er stenene udlagt korrekt i profil og danner en robust erosionssikring omkring bropillerne, så de fortsat styrker broens stabilitet og levetid.





