Oprensning af Vestmanna Marina på Færøerne

Et spændende og omfattende oprensningsprojekt har været i gang ved Vestmanna Marina på Færøerne.

Projektet skulle forbedre tilgængeligheden og funktionaliteten af havneområdet. Projektet er udført i samarbejde med Vestmanna Kommune og Vestmanna Havn.

Projektets omfang
Mere end 10.000 kubikmeter sediment og sten blev i forbindelse med projektet fjernet fra havnebassinet og pladseret på en dedikeret klapplads. Desuden blev nedfaldne sten fra molekonstruktionen genindbygget for sikre molens strukturelle integritet og dermed styrke molens modstandskraft mod vejr og vind.

En af de største udfordringer ved projektet var logistikken i forbindelse med sejladsen til og fra Færøerne, der krævede nøje planlægning og koordinering.

Michael Normann, CEO i Høj Nordic Marine Contractor, peger netop på de logistiske udfordringer som det særligt attraktive i projektet.
”Selve oprensningen adskiller sig lidt fra en normal oprensning. Det skyldes at store sten, der ikke var synlige på forhånd, var indlejret i oprensningsmaterialet skulle fjernes, samt den logistiske kompleksitet som gjorde projektet udfordrende – men også teknisk og strategisk interessant for os som virksomhed. Derudover har det været en fordel, at vi har været lokalt til stede og i den forbindelse har haft mulighed for at indgå i dialog med andre lokale marinaer på Færøerne”

Til projektet på Vestmanna Marina hørte også dokumentationskrav om CO2-dokumentation, hvilket Høj Nordic Marine Contractor leverede i henhold til gældende standarder. 

Vestmanna Marinas oprensning er ikke blot en nødvendig forbedring af den lokale infrastruktur, men også sikring af havnen som en central del af lokalsamfundets liv og økonomi.

 

Flere nyheder