Af Michael Normann, adm. direktør, Høj Nordic Marine Contractor
Danmark har i årtier været foregangsland inden for havvind. Vi har investeret massivt i teknologi, innovation og kompetencer, og danske virksomheder er blandt verdens førende. Men lige nu er vi i gang med at spænde ben for os selv.
Ikke på grund af manglende ambitioner. Ikke på grund af manglende efterspørgsel. Men på grund af langsommelige processer, tungt bureaukrati, og især én konkret flaskehals: klaptilladelser.
Hvis ikke vi får styr på det nu, risikerer vi, at produktion, arbejdspladser og investeringer rykker ud af landet.
To grundlæggende problemer
Udfordringen har to ben.
For det første mangler vi kapacitet på vores havne. Vindmøller bliver større og større. Den nyeste generation er på størrelse med Storebæltsbroen fra vingespids til havoverflade. Den slags komponenter kan kun produceres og håndteres på havne. Og det kræver plads, dybde og adgang for større skibe.
For det andet, er det blevet ekstremt langsommeligt at få de nødvendige klaptilladelser, som er de steder, hvor man må lægge den opgravede havbund. Lange ventetider på klaptilladelser står i vejen for at havnene kan igangsætte uddybning af deres sejlrender.
Uden klaptilladelser kan vi ikke grave. Uden at grave kan vi ikke udvide. Og uden udvidelser kan vi ikke følge med udviklingen i havvind.
Fra 3 måneder til 2 år og længere
Tidligere tog det omkring tre måneder at få en klaptilladelse. I dag tager det typisk op til 2 år og i mange tilfælde længere. Det er en udvikling, der i praksis lammer den maritime branche, der servicerer havnene.
Som maritim entreprenør oplever vi, at projekter går i stå, før de overhovedet er begyndt. Havnene vil ikke lægge ordre uden en klaptilladelse. Derfor venter de. Resultatet er stilstand.
Det rammer ikke kun havnene. Det rammer hele værdikæden, fra entreprenører til underleverandører – og i sidste ende koster det danske arbejdspladser.
Samtidig vokser behovet eksplosivt. Danmark har udviklet off shore vind teknologien, men risikerer at miste produktionen, fordi infrastrukturen ikke kan følge med. Vi ser allerede aktiviteter flytte til udlandet.
Det handler ikke om at slække på miljøkravene. Men balancen er skredet. Færre klappladser, længere sagsbehandling og manglende myndighedskapacitet skaber en prop, der kvæler udviklingen og på sigt skader Danmark – ja faktisk hele Europa.
Hvis Danmark vil fastholde sin position inden for havvind, kræver det hurtigere og enklere klaptilladelser, flere klappladser og flere ressourcer til sagsbehandling.
Ellers flytter investeringer og arbejdspladser ud af landet.
Den grønne omstilling kræver, at vi kan bygge. Ikke bare vente.
