Vores entreprenør- og oprensningsfartøj Aase Høj har genetableret stenrev i den tyske del af Østersøen, tæt på kritisk infrastruktur, herunder offshore wind farms. Med nøje præcision blev sten udlagt efter kundens anvisninger – målet var at genskabe revets stabilitet i området.
Trods vejrudfordringer undervejs blev opgaven gennemført på imponerende 36 dage, med kun to dage påvirket af dårligt vejr og yderligere to dage brugt til reparationer. Den effektive proces blev bemærket og værdsat af kunden, der overrakte Aase Høj-teamet et certifikat som anerkendelse af deres flotte indsats.
Sagen står som et godt eksempel på, hvordan nøje planlægning og stærkt teamwork sikrer et effektivt projektforløb under krævende forhold. Aase Høj og besætningen leverede en præstation, der ikke blot løste opgaven, men også satte en høj standard for professionel stenudlægning og maritim genopretning, udført med stor præcision.
M/S Aase Høj anvendes typisk til anlægsarbejde, bjergning, boreopgaver, dykkerarbejde, kabelarbejde, oprensning, planeringsarbejde, sprængningsarbejde, stenarbejde, uddybning og undervandsstøbning. Skibet har mulighed for at køre på strøm, når det ligger i havn. Ved brug af fossilt brændstof under sejlads, udleder skibet 110 g. CO2 pr. sejlet km.
Find alle skibets tekniske specifikationer her: https://hojmarine.com/da/skibe/m-s-aase-hoej/